Info

Skruk høne

Ligger din høne i redekassen, er hun måske skruk... Måske puster hun sig op, når du nærmer dig? Og måske hakker hun ligefrem ud efter dig, når du vil fjerne æggene i redekassen?

Hvis hønen har ligget i redekassen et par dage, har du typisk en skruk høne. Høns lægger sig ofte skrukke, når foråret melder sin ankomst, og i visse tilfælde lægger de sig igen i sensommeren.

Læs vores artikel "Min høne ligger på reden, er hun skruk" - her finder du svar på alle spørgsmål omkring skrukke høns.

Din høne kan blive lidt tarvelig at se på og endda blive mobbet af de andre høns i hønegården

Kammen på din høne kan tørre ind, hendes krogsvægt kan mindskes – og det er helt normalt. Hun vil typisk indhente det forsømte, når hun er afskrukket. Hun kan blive udstødt fra de andre høns i hønsegården, og hun vil også være et let offer for mobning. Når hun er færdig med at ligge skruk, vil hun dog igen blive integreret i flokken.

At have skrukke høns kræver tålmodighed. En høne kan ligge skruk i 1-2 måneder, og der er ikke meget, du kan stille op. Det tager lige nøjagtigt den tid, din høne bestemmer dig for, at det skal tage.

Læs artiklen “Min høne ligger på reden, er hun skruk” for at læse mere om, hvad du f.eks. kan gøre, hvis du ønsker kyllinger.