Perlehøns

Perlehøns er beslægtet med fasan og kylling. De holdes primært som prydfugl med sin meget smukke mørke fjerdragt og små hvide aftegninger.

Perlehøns har en meget fin kødkvalitet og er derfor meget populære som opdræt til slagt. Kødet er noget lig med kylling – men med et mere vildtligende udseende. Smagen er noget lig kylling

VI FÅR ALLIGEVEL PERLEHØNS I ÅR ! UDLEVERING: 24. JUNI, KL. 9.00-12.00

Perlehøns er ikke blevet forædlet i opdrætten, hvilket betyder, at de har et halvvildt væsen.

OBS ! Perlehøns kan ikke holdes i samme hønsehus / hønsegård som almindelige høns.


Om perlehøns

De elsker at sidde og døse højt oppe i træerne, og de viser kun interesse for at komme ned, når der serveres korn for dem. De er sky og på vagt, så de kan være svære at komme på nært hold af.

Pasning af perlehøns

De skal have startfoder (kyllekræs) indtil de er 12 uger gamle. Herefter suppleres startfoderet med hvede. Hønsene tilvendes hvede over en 14 dages periode, så når de er 14 uger gamle, bliver der fodret med 50% startfoder og 50% hvede.

Ønsker du at de skal starte med æglægning, gives rent æglægningsfoder, når de er 18 uger gamle.

Du kan forvente, at de starter æglægning, når de er omkring 26 uger gamle.

Priser 2023

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, at fastsætte priser på vores perlehøns. Priserne fastsættes ved åbning for modtagelse af bestillinger i uge 18.

Når priserne fastsættes, er disse vejledende, og der kan forekomme ændringer på udleveringsdagen, idet prisen fastsættes i forhold til alder.