Bare pletter og røde numser hos høns
Nogle gange kan man opleve, at ens høns får bare pletter og røde numser. De mest typiske årsager er proteinmangel eller utøj.
Hvorfor får høns røde numser og bare pletter?
En forklaring kan være mangel på protein
Tænk over, hvad dine høns får at spise. Måske skyldes de bare pletter eller den røde numse blot, at de får for lidt protein. Giver du dem for lidt æglægningsfoder eller et med for lavt proteinindhold? En hovedregel er, at indholdet af råprotein i dit hønsefoder skal være minimum 19 %.
Det er vigtigt, du giver kvalitets æglægningsfoder, indtil dine høns er stabile i æglægningen, og de bare pletter og den røde numse begynder at fortage sig.
Du skal indstille dig på, at det kan blive en langvarig proces. Det kan være en god idé at booste dine høns’ indtag af råprotein med vores proteinboost.
Måske har dine høns utøj
Tjek dine høns for utøj – blodmider, lus og lopper. Læs mere i vores artikel om blodmider og utøj lige her.
Bare pletter kan skyldes dårlige vaner
Høns er vanedyr, og hvis de har fået en dårlig vane med at pille sig, kan det være utrolig svært at gøre noget ved.
Sørg for, at der er mulighed for aktivering af dine høns i hønsegården. Hæng evt. nogle halmbundter op i hønsegården, et blomkålshoved på pind, en grønsagskurv – kun fantasien sætter grænser.

Høns
Udstyr
Kyllinger
Fjerkræ
Spisefjerkræ
Foder


Outlet - Spar %
Hønsehuse


Sundhed & trivsel
