Info

Min høne er forkølet - hvad gør jeg?

Ligesom alle levende væsener, kan høns også blive syge og forkølede. Her er et par gode råd til, hvad du kan gøre, når din høne er syg. 

Hvidløg er et vidundermiddel

Vores bedste tip til at behandle syge høns, som ikke koster alverden, er hvidløg. 

Sådan laver du hvidløgsblanding 

Du presser først 6-8 fed hvidløg i en almindelig hvidløgspresser. Tilsæt dernæst ca. 1,5 dl. vand, rør rundt og lade det hvile i 5 minutter. Nu hælder du denne “hvidløgsgrød” gennem et kaffefilter. For at hjælpe gennemløbet kan du med fordel klemme lidt om filteret.

Vi sælger også en hvidløgsblanding, hvis du helst er fri for at lave blandingen selv. 

Sådan giver du hvidløgsblanding til din høne 

Tag 10 ml af denne blanding og hæld i en almindelig injektionssprøjte. Sprøjt dernæst blandingen langsomt i den syge hønes næb/hals.

Hold øje med bedring, som gerne skal ske inden for et par dage.

Boost immunforsvaret med vitaminer 

For at højne immunforsvaret hos dine høns kan du med fordel tilføre vitaminer i vandet hen over vinteren hver 14. dag.

Oplever du at dine høns taber sine fjer? Læs vores artikel om fældning her.