Info

Høns, alder og æglægning

Høns starter typisk med at lægge æg, når de er 20 – 22 uger gamle. Nogle hønseracer er dog senere til at starte med æglægning. Læs om høns, alder og æglægning i denne artikel. 

Hvornår kan jeg forvente, at mine høns lægger æg?

Hønniker (ung høns) skal have det rigtige foder

En hønnike er en unghøne i alderen 16-19 uger, og alle vores høns til salg sælges i alderen 16-20 uger.

Når du har købt dine hønniker, er det vigtigt, at du i starten kun tilbyder dem en proteinholdig æglægningspille med et råproteinindhold på 19 % eller derover. Måske lidt hygge ved siden af, for at hønsene lærer dig at kende, i form at noget med protein i såsom proteinboost, melorme eller lidt hønseguf. Dermed sikrer du, at dine høns kommer bedst fra start og får en god æglægning. 

Generelt begynder hønsene at lægge æg, når den er ca. 20-22 uger gammel. Der kan dog være variation, og vi anbefaler at du læser mere om den enkelte høne på salgssiderne. De første æg kan være små og de kommer uregelmæssige, men efter lidt tid finder hønen sin rytme, og æggene bliver mere ensartede i størrelse. 

Når æglægningen er i gang

Når dine høns er kommet i gang med æglægningen, er det vigtig at de for skaller.

Når hønsene er kommet godt i gang med æglægningen og æggene har en fin størrelse, er det vigtigt, at du fortsætter med æglægningspiller og skaller i 10-15 dage endnu, inden du begynder at forkæle dine høns.

Forkælelse vil f.eks. være at give dem noget korn eller andet udover æglægningsfodret og skaller. Husk at det forsat er vigtig at æglægningsfoder er deres primær foder.

Stopper hønsene med at lægge æg eller ligger ikke så mange, så læs artiklen “Hvorfor lægger mine høns ikke æg?

Hvor lang tid lægger mine høns æg? 

Høns kan forventes at lægge æg i ca. 1,5–2,5 år, afhængigt af hvad slags det er og fodringsforhold og hvor de bor. Efter denne periode vil æglægningen langsomt falde.

Et typisk tegn på, at en høne er ved at stoppe æglægningen, er, at antallet af æg varierer mere. Der kan også forekomme vindæg/bløde æg (æg uden skal), og til sidst vil hun helt stoppe med at lægge. Når det sker, kan det være tid til at forny dit hønsehold, hvis du gerne vil have en stabil æglægning. 

Høns lægger færre æg om vinteren

Årstiden kan også have betydning for æglægningen hos dine høns. Læs mere om hønsehold om vinteren i denne artikel