Info

Ænder & Gæs

Hos Bangs har vi ænder og ællinger til salg fra forår til sensommer.

Vi har både salg af daggamle og varmefrie ænder. Vores daggamle ænder, er til udlevering, så snart vi får dem hjem fra rugeriet. Der kan igennem sæsonen være en lille aldersforskel på vores forskellige typer af ænder, idet at de ikke klækker den samme dag. Vores varmefrie ænder er ca. 2,5 uge gamle ved udlevering, og er klar til at klare sig uden varmelampe.

Det er vigtigt, at du bestiller dine ænder og gæs på forhånd.

Årets første hold daggamle landænder: 8. juni 2024
Årets eneste hold daggamle hvide gæs: 8. juni 2024

Bestillinger af henholdsvis daggamle og varmefrie ænder, modtages frem til fredag eftermiddag i ugen før udlevering af daggamle ænder.
Vores varmefrie ænder går i vores stalde indtil de er klar. Så varmefrie ænder skal ligeledes bestilles senest ugen før, vi har udlevering af daggamle ænder.

Vi har et minimum på 3 ænder pr. bestilling. Dette skyldes, at ænder og gæs er et flokdyr.

Det er ikke muligt at kønsbestemme vores fjerkræ.

Svære betingelser for ænder & gæs i 2024


Landænder : Rugeriet for landænder har heldigvis indtil nu ikke været meget påvirket af fugleinfluenza. Derfor forventer vi, at sæsonen for landænder forhåbentlig, forløber som vanligt. Vi får flere hold igennem sæsonen, som i år forventes, at gå fra juni til august måned. 

Ønsker du landænder i sensommeren, er det vigtigt, at du bestiller disse tidligt på sæsonen, da der vil være begrænset antal i disse hold.

Hvide gæs : I 2024 – sæsonen forventer vi, at vi får KUN 1 hold hvide gæs. 

Moskus og mulard-ænder : Afventer oplysninger for sæsonen 2024. 

Brogede gæs og løbeænder : Afventer oplysninger for sæsonen 2024. 

Gråænder / vildænder : Vi er stoppet med salg af gråænder. Vi henviser i stedet til Benjamin Mogensen fra Moselygaard’s Vildtopdræt

Bestilling af ænder

Afregning i butikken – bestilling via formularen nedenfor
Du kan bestille dine ænder via vores kontaktformular nedenfor. Her bestiller du dine ænder, og afregner i butikken. Der kan ved sæsonstart og igennem sæsonen være stort pres på kassen, og der kan forekomme ventetid på ekspedition.

Bestil i webshoppen – og spring køen over
Du kan også vælge at bestille dine ænder webshoppen – her vil din bestilling være pakket, når du kommer i butikken. Din bestilling er mærket dit ordrenummer. Denne bestillingsform giver dig mulighed for at betale din bestilling på forhånd, og du kan derved undgå kø ved kassen.

Når du har bestilt dine ænder hos os, modtager du efterfølgende en bekræftelse af din bestilling via mail.

Fodertillæg pr. levedag, pr. dyr: Kr. 2,00 inkl. moms.