Hønsehus ‘Deluxe’ med tagpap

7.445,00 DKK

Deluxe hønsehus | 110 x 310 cm.
Plads til 3-7 høns

Højde i hønsegården: 175 cm.

  • Tilvalg

    Vinduet skal placeres i ...

    Hvordan skal vi male dit hønsehus

    Hønsegården skal males

    Hønselemmen og hønsestigen skal males

    Vindskederne skal males

    Vinduet skal males

    Altankassen skal males

    Service

Varenummer: 3004
Varenummer (SKU): 3004 Kategori:
Råd & vejledning ved udlevering
Stort sortiment af foder og tilbehør i butikken
Click & Collect service

Hønsehuset ‘Deluxe’ er også ét af vores mest populære hønsehuse. Du får her et hønsehus og hønsegård, der som standard er beklædt med gennemgående mørkt tag-pap. Hønsegården har ligeledes høj rejsning, og ståhøjden i hønsegården er 175 cm. Hønsehuset er hævet over jorden, hvilket givet et meget betjenings- og rengøringsvenligt hønsehus, samt fuld udnyttelse af gårdarealet i hønsegården, med mulighed for skygge til hønsene. Hønsehus Deluxe er et yderst solidt og stabilt hønsehus, som i vil få glæde af i mange år.

Hønsehuset er som standard med gennemgående mørkt tag-pap over hus og gård, og er indrettet med redekasse, siddepinde, hønselem og hønsestige med adgang til hønsegården. Hønsehuset er placeret over jorden i en ergonomisk og rengøringsvenlig højde. Huset er monteret med en bred adgangsdør monteret med galvaniseret hængsler, i gavlen af huset.

Huset er 110 cm. bredt og 110 cm. dybt. Gulv og vægge er fremstillet af vandfaste plader, og selve huset er bygget op omkring et skelet af kraftige lægter i fyrretræ. Huset er monteret med undertag, og ved tilvalg af tagpap, er der gennemgående undertag over både hus og hønsegård. Tagets samling afsluttes med en rygningsskinne, fremstillet i galvaniseret stål, og tagenderne i henholdsvis hus og gård, monteres med vindskeder i begge ender.

Selve hønsegården er ligeledes opbygget på et skelet af kraftige lægter i fyrretræ. Den nederste lægte i gården (den som har kontakt med jorden) er fremstillet af trykimprægneret fyrretræslægter. Hønsegården er beklædt med 0,9 mm. volierernet med masker i størrelsen ½” x 1″.

I gavlen på gården er der monteret en låge, som adgangsdør til hønsegården. Denne er naturligvis også monteret med beslag i galvaniseret stål. Idet hønsehuset er hævet over jorden, er pladsen herunder, en den del af hønsegården. Dette giver dine høns ekstra skyggeplads under huset, samtidig med at din høns får maksimalt udnyttelse af hønsegården.

Hængsler kan vedligeholdes med almindelig madolie med tiden.

Tilvalg

Du har mulighed for at vælge en række tilvalg til dette hønsehus:

Tilvalg, som vi anbefaler :

Udluftning : Høns kan ikke tåle træk, og med tilvalg af udluftning, kommer der en let ventilation i hønsehuset, og luften bliver derved skiftet ud, uden at der opstår træk i hønsehuset. Høns kan tåle ned til 20 graders frost, så det er ikke nødvendigt, at isolerer hønsehuset.

Vindue eller vindue med sprosse : Høns har behov for lys, for at blive stimulereret i forhold til æglægning. I vinterhalvåret, hvor vi har begrænset dagslys, og hønsene går tidligt i seng, er den mængde dagslys som er tilbage ved sengetid, vigtig for dine høns, for ikke at gå helt i stå med æglægning i vinterhalvåret. Ved tilvalg af vindue, skal du forholde dig til, hvor i haven du skal have hønsehuset placeret, så vi sætter vinduet i den rigtige side på huset.

Ræve-/ rottesikring : En ræve-/ rottesikring består af en ramme i hønsegårdens størrelse (110 x 310 cm.) fremstillet i trykimprægneret træ, hvorpå der er monteret ekstra kraftigt volierernet. Denne ramme ligges på jorden, hvor hønsehuset skal stå, og hønsegården og huset bygges og monteres fast ovenpå rammen. Derved er hønsehuset og hønsegården en lukket og afsikret enhed. Når det hele er færdigmonteret, ligges sand eller grus ovenpå nettet, sådan at hønsene har adgang til skrabemateriale.

Øvrige tilvalg :

Kvist med sprossevindue : Kvisten giver et hønsehus, hvor de små ekstra detaljer giver et flot og eksklusivt udtryk.

Sand : Vi har sand på lager, som du kan købe sammen med dit hønsehus. Vores sand har en unik blanding af sand og småsten. Dette giver hønen mulighed for at få småsten til kråsen, og derved give en perfekt fordøjelse. Så er alt også klar til, at dine høns kan flytte ind.

Forstærket net : Har du små børn eller skal hønsehuset bruges i en institution, anbefaler vi, at hønsegården monteres med forskærket net. Børn er nysgerrige sjæle, og det ekstra kraftige volierernet, kan bedre modstå, at der er små fingre, som tager fat, hiver og holder fast i nettet.

Ekstra redekasse : Hønsehuset er som standard leveret med en indvendig redekasse. Denne redekasse er nok til 4-5 høns. Skal du holde mere end 5 høns i hønsehuset, vil vi anbefale, at du tilkøber en ekstra redekasse, eller vælger at tilkøbe en udvendig redekasse.

Udvendig redekasse : Den udvendige redekasse er monteret udenpå hønsehuset, og optager derved ikke plads inde i selve hønsehuset. Redekassen er stor nok til 8-10 høns, og kan betjenes udefra. Ved tilvalg af udvendig redekasse, erstattes denne af den indvendige redekasse.

Låge i undergård : Låge monteret under huset giver dig mulighed for at lukke dine høns ud i haven, uden at den store låge i gavlen af hønsegården, behøver at stå åben.

Beklædt undergård : Dette tilvalg anbefaler vi, hvis hønsehuset bliver placeret i et åbent miljø uden læforhold. Undergården beklædes med plader i stedet for net, og giver derved hønsene mulighed for at søge læ.

Gødningsbræt : Du kan tilvælge gødningsbræt, som er et bræt som monteres under siddepindene indeni hønsehuset. Derved skåner du gulvet i hønsehuset, og du kan med en gødningsskraber let holde gødningsbrættet rent.

Altankasse : En altankasse med flotte blomster vil fremhæve idyllen og det eksklusive look.

Maling : Som standard er hønsehuset ubehandlet og umalet. Du kan vælge, at vi maler hønsehuset inden levering eller afhentning. Vi tilbyder, at male i følgende farver: Sort, hvid og svensk-rød. Ved tilvalg af maling, er det vigtigt, at du tager stilling til, hvilken farvekombination du ønsker. Vi anvender en hel-dækkende maling i høj kvalitet.

Leveringsmuligheder

Når du skal bestille dit hønsehus, skal du forholde dig til, hvilken leveringsservice, du ønsker at benytte dig af.

Afhentning af usamlet hønsehus i butikken : Kr. 0,00
Denne service vælger du, hvis det er et et ‘hygge og ‘Gør-det-selv’ projekt’ for hele familien, så i selv sørger for afhente hønsehuset i vores butik på Tingstedvej 38, 4350 Ugerløse. 

Afhentning af samlet hønsehus i butikken : Kr. 500,00
Denne service vælger du, hvis det er et hygge-projekt, men du har ikke tiden til at samle hønsehuset – i så fald, kan du afhente hønsehuset i vores butik på Tingstedvej 38, 4350 Ugerløse, hvor vi har samlet det for dig på vores værksted. Denne service kan vi kun tilbyde som ‘afhentning’. Vi hjælper gerne med at læsse huset op på traileren.

Levering af hønsehus med fragtmanden : Kr. 800,00
Denne service vælger du, hvis det fortsat er et ‘hygge og ‘Gør-det-selv’ projekt’ for hele familien, men bor i langt væk fra os.

Levering og opsætning : Fra kr. 2.000,00
Denne service vælger du, hvis du ønsker, at vi skal opsætte hønsehuset for dig. Når vi kommer, kan vi have både hønsehuset, høns, foder og udstyr med. Og når vi kører fra dig, har du både hønsehus og høns i haven. Ved bestilling betaler du et depositum på kr. 1.000,00. Når vi har modtaget din bestilling, kontakter vi dig efterfølgende, for at afklarer den samlet pris for opsætning og levering. Denne fastsættes afhængig af afstand og evt. tilvalg.

Fremstilling af hønsehuset og gården

Alle vores hønsehuse fremstilles på vores værksted her på gården, af byggematerialer i høj kvalitet. Når du har lavet din bestilling, kan vi have nogle opfølgende spørgsmål, inden vi kan gå i gang med at producerer din ordre. I så fald, vil vi kontakte dig. Når hønsehuset meldes klar på vores værksted, kontakter vi dig for det videre forløb.

Andre hønseejere har købt