Info

Daggamle kyllinger

Hos Bangs har vi forskellige typer af daggamle kyllinger til salg. Her finder du både kyllinger til æglægning og kyllinger til slagt.

Udlevering af kyllinger - foråret 2024 :

Daggamle Isa Warren & Scan Labelle slagtekyllinger: 10. maj, kl. 13.30-17.00

Varmefri Plymorock slagtekyllinger: 31. maj, kl. 13.30-17.00


Udlevering foregår på Brændholtvej 60, 4350 Ugerløse.

Husk, at bestille dine kyllinger :
Det er vigtigt, at du har bestilt dine kyllinger inden udlevering.

Kyllinger til æglægning

Vores mest populære kyllinger er Isa Warren-kyllingerne. De kan – som de eneste af vores kyllinger kønssorteres. Når kyllingerne klækker er der farveforskel : hønekyllingerne er rød/brune og hanekyllingerne er gule.

Slagtekyllinger

Vi har 2 forskellige typer af kyllinger til slagtning: Den populære Plymorock-kylling, som er slagteklar, når de er 8-10 uger gamle. Vores daggamle Plymorock slagtekyllinger har vi i hold i gennem sæsonen fra marts til september måned. Bemærk, at vi kun har 1 hold af varmefrie plymorock slagtekyllinger om året. Når kyllingerne vokser til for de en hvid fjerdragt.

Den anden type slagtekyllinger vi har, er Scan Labelle. Denne slagtekylling er en meget livskraftig kylling med stærke ben og lavere tilvækst. Derfor er slagtevægten på denne kylling typisk lidt lavere, sammenlignet med Plymorock. Scan Labelle-kyllinger har en meget fin kødkvalitet og kødstruktur med et minimum af fedt. Når kyllingerne vokser til og sætter fjer, bliver denne brun med hvide underfjer, hvide ben og næb og meget lyst skind.

Begge typer slagtekyllinger er slagteklar når de er 8-10 uger gamle. Da er det mest optimalt at slagte, da de i denne periode er nemmest at ordne i forhold til fjerskift.

Pasning af kyllinger

Når du køber daggamle kyllinger, er det vigtigt, at du har sat dig ind i hvad det kræver, at holde kyllinger. Det er altid en rigtig god idé, at læse vores pasningsvejledning for daggamle kyllinger. Så er du godt forberedt, når du henter dine kyllinger, og skal have dem under din varmelampe.

Racekyllinger – vi får ikke racekyllinger i sæsonen 2024

Vi har racekyllinger i forskellige racer. Vores racekyllinger kan ikke kønssorteres – så det er en god idé, at tjekke op på, om det er tilladt at holde haner, der hvor du bor – eller at have en plan med hanekyllingerne.

Daggamle racekyllinger:
Efter vi har modtaget din bestilling, kommer din bestilling ind i rækkefølgen af bestillinger. Når kyllingerne klækker, ekspederes vores bestillinger, i samme rækkefølge, som de er modtaget. Kyllingerne klækkes i små hold hver uge – og når din bestilling er klækket, sender vi en SMS med dato og tidspunkt for afhentning.

Når du har modtaget en SMS om, at dine kyllinger er klækket, skal de afhentes i butikken, på den angivne dato og tidsrum oplyst i SMS.

Er din høne skruk?
Skal du bruge daggamle kyllinger til at afskrukke med, anbefaler vi, at du bestiller vores assorteret racekyllinger. Kyllingerne i denne kategori, er en blanding af de kyllinger, som vi har i overskud efter hver klækning.

Vi får desværre ikke nogen racekyllinger i sæsonen 2024. Vi henviser dig til at kontakte til Åsevangsgården via mail info@aasevangsgaarden.dk eller telefon 26393914.