Info

Hvad kræver det at
holde ænder & gæs?

Pladsforhold

Du behøver ikke at have de flotte stalde eller store forhold for at holde ænder. De kræver blot et skur eller lignende, hvor der er tørt, lyst, ventileret og ingen træk. Du skal have adgang til strøm i de første uger, du har dine daggamle ænder.

Ænder og gæs er mest pasningskrævet i de første 3-4 uger. I denne periode er det især vigtigt, at ænderne kan søge over, hvor underlaget er tørt, og derfor kan det være nødvendigt, at strø med halm et par gange om dagen i den første tid.

I starten, når du har ænderne som helt små, kræver de ikke meget plads. De må ikke have for meget plads, at bevæge sig rundt på, da det er afgørende i den første tid, at de kan finde tilbage til varmelampen.

Beregn ca. 2-3 m2 i den første uge til 15-20 ænder / 10-15 gæslinger. Herefter øger du pladsen, efterhånden som dine ænder / gæs vokser og bliver mere pladskrævende.

Varme

Ænder og gæslinger har behov for varme i de første leveuger. Vi anbefaler, at ænder og gæs har adgang til varmelampe i de første 3-4 uger af deres levetid. Har du en varmelampe med 250W pære, kan du under denne varmekilde holde ca. 20 gæslinger eller 40 ællinger.

Hold øje med varmelampen, og hvordan dine ællinger eller gæslinger trives under den. Det er vigtigt, at de har adgang til den rette mængde varme – hverken for meget eller for lidt. Klumper de sig under varmelampen, er det typisk et tegn på, at det er for koldt. Ligger dine ællinger sig uden for varmelampen, er det typisk et tegn på, at det er for varmt. Det er vigtigt, at der er plads under varmelampen, sådan at ællingerne kan ligge i lyskeglen, uden at de klumper sig sammen.

Mad og drikke

Det er vigtigt, at dine ællinger og gæslinger har adgang til vand og foder ad libitum. Med en vandautomat, hvor de har mulighed for at få næbet under vand, undgår du – sammenlignet med en balje, risikoen for at de hopper op, bliver våde, kolde og evt. drukner, da de har svært ved at komme op igen.

I de første 4-5 uger fodrer du med en ren startfoder. Herefter kan du begynde at supplere startfoderet med korn. Når du bruger halvt startfoder og halvt korn, fortsætter du med dette blandingsforhold indtil de skal slagtes.

Slagtealder

Slagtealderen er afhængig af hvilke ænder og gæs du har. Danske landænder og mulardænder er typisk slagteklar omkring 14 ugers alderen. Moskusænder og gæs er typisk slagteklar omkring 20 ugers alderen.