Info

Isa Warren

kr. 91,00

Kan afhentes i butikken fredage og lørdage

Quantity Discount (%) Price
1 - 9 kr. 91,00
10 - 19 6.59 % kr. 85,00
20 - 49 12.09 % kr. 80,00
50+ 14.29 % kr. 78,00
Varenummer: 1001
Varenummer (SKU): 1001 Kategori:
Råd & vejledning ved udlevering
Stort sortiment af foder og tilbehør i butikken
Click & Collect service

Isa Warren – en flittig æglægger og social og omgængelig høne.

Isa Warren er en rigtig flittig og meget social æglægningshøne, og derfor er de en af de hønseracer, som er mest populære. De er også kendt under navne som Isa Brown og Rød Amerikaner.

Isa Warren har et meget roligt temperament, og vil typisk blive en meget tillidsfuld og social høne. Derfor er det en høne, som egner sig rigtig godt til børnefamilier og til dig, som starter op med dit allerførste hønsehold i haven. Det er også en høne, som er særdeles velegnet som havehøne – den søger yderst sjældent væk fra haven.

Isa Warren er en krydsningshøne, og har en rødlig/brun farve. Den kan i nogle tilfælde kan være mixet med hvide/lyse fjer. En Isa Warren hane er derimod lys og kan have lidt rødbrune fjer i spidserne.

Isa Warren høns lægger en god størrelse æg (medium / large), og æggene er lysebrune / brune. De starter typisk med at lægge æg, når den er omkring 20 uger gamle.

Du kan mixe denne høne med vores andre forskellige havehøns.

Alle vores skal høns skal enten afhentes i butikken, eller vi kan tage din bestilling med på vores vareture, hvor vi har høns, foder og udstyr med til Fyn, Jylland, Nord- og Sydsjælland.

Fakta om Isa Warren / Isa Brown

ISA Warren er aktive – men rolige og sociale høns. De bliver nemt utrolig tamme. Vores råd til hold af dennne hønserace, er, at de har plads i såvel hus som hønsegård, så der ikke forekommer kedsomhed.

ISA er krydsningshøne med oprindelse tilbage til 1978. ISA er en forkortelse af navnet for det institut, som har udviklet racen. (Institute de Sélection Animale) Igennem tiden har hønen ændret navn fra ISA Brown til ISA Warren – men er også kendt under navnet ’Den Røde Amerikaner’.

Genetisk er hønen krydset af forskellige linier, som f.eks. Rhode Island Red og Rhode Island White.

Grunden til at man krydser forældredyrene, er for at opnå krydsningsfrodighed. Det betyder i praktisk, at kyllingerne bliver stærkere og giver bedre udbytte end forældredyrene. På denne måde, kan man vælge at avle sine dyr, udfra forskellige parameter, som f.eks. fjersætning, æglægningsevner, æggefarve, temperament osv.

Har man ISA høner og en ISA hane i sin hønsegård, og vælger at udruge æggene, vil man ændre blandingsforholdet i forhold til den unikke ISA Warren høne. Kyllingerne vil derved udskille fra Isa Warren, i og med, at ISA Warren jo er krydset udfra bestemte linier. Du vil opleve, at farvene på kyllingerne vil variere – som oftest i rød, hvid og brun, og der vil være tendens til at æglægningsevnerne forringes set i forhold til moderdyrets evner for æglægning.

Men du vil fortsat få en kylling, som ender ud med, at have evner for æglægning. ISA Warren er en unik høne, som vi køber af et ruger, i der er godkendt til at udruge ISA Warren. Vi køber vores høns som kyllinger, og giver kyllingerne under opvæksten god plads i staldene med frisk halm og naturligvis fri adgang til vand og foder.

Æglægning: ca. 300-340 æg pr. år.
Lægger brune æg, str. M/L
Alder: 16-18 uger
Sæson: februar – november

Andre hønseejere har købt