Info

Hønsefoder

Hos Bangs har vi et stort udvalg af hønsefoder. Fællesnævneren for alt vores foder, er, at det lever op til vores egne høje krav til kvalitet.

Unge høns, som skal starte med at lægge æg

Det er vigtigt, at du giver dine høns det rigtige hønsefoder, for at få dem i gang med at lægge æg. Især unge høns, har et stort behov for rå-protein i deres daglige foderindtag, for at få protein nok, til at komme i gang med at lægge æg. Vi anbefaler, at du starter med at give dine høns vores æglægningsfoder ‘Gallli Æg Special’. Denne æglægningspille er både velsmagende, har en struktur, som høns godt kan lide, og indeholder 19% råprotein og alle de vitaminer og mineraler, som især unge høns har behov for. Når æglægningen hos dine høns er stabil, kan du med fordel fortsætte med at give dem vores æglægningsfoder – men begynde at supplerer med grønt fra køkkenet, en håndfuld hvede, hønseguf eller andet lækkert.

Husk – den gode tommelfinger-regel : Inden du begynder, at forkæle dine høns, så skal æglægningen være stabil. Når du er tilfreds med størrelsen på dine æg – og antallet af æg lagt over en uge – så kan du begynde, at forkæle dine høns … MEN – oplever du en forandring i størrelsen på dine æg – eller antal æg lagt over en uge, så forkæler du dine høns for meget. Så skal de lige have et par dage uden for meget lækkert – og så vender æggene igen tilbage. 

Er dine høns er stoppet med at lægge æg?

Der kan være flere årsager til, at dine høns er stoppet med at lægge æg. Er det unge høns, er forklaringen ofte, at de ikke spiser nok hønsefoder (æglægningsfoder), kombineret med, at den æglægningsfoder du fodre med, ikke har højt nok indhold af rå-protein. En høns skal spise ca. 140 gram æglægningsfoder om dagen. For at afklare dette, kan du måle foderet op, og lave et regnestykke : Antal høns gange med 140. Så har du den mængde foder i gram, som dine høns skal spise i løbet af 1 dag. Spiser de ikke tilstrækkeligt, kan det hænge sammen med en dårlig kvalitet af hønsefoder, som ikke har den gode smag og struktur. Og husk – at råprotein-indholdet i dit æglægningsfoder skal være mindst på 19%.

Er dine høns i fældning, er dette en helt naturlig årsag til, at de går ned i æglægning. Du kan læse mere om fældning og høns i vores Sundhed og Trivsels-univers.

Giv dine høns et boost med protein

Er dine æg ustabile i størrelsen, eller er dine høns gået ned i æglægningen, er forklaringen ofte, at de mangler rå-protein i deres daglige ration af hønsefoder. Da kan du med fordel give dem vores proteinboost, som tilskud til æglægningsfoderet over en periode.

Har dine høns dårlig adfærd, og hakker hinanden?

Hvis hønsene ikke får dækket deres behov for proteiner via deres hønsefoder, kan det føre til dårlig adfærd i hønsegården. Typisk har man en utrolig flot høne, mens de andre er pillet i mere eller mindre grad, og i rigtig slemme tilfælde er der opstået rifter og sår. Fjer, hud og blod er alle en kilde til protein, og bliver behovet for proteiner ikke dækket i hønsefoderet, kan hønsene få dårlig adfærd af den årsag. 1 : Tjek råprotein-indholdet i dit foder – det skal ligge på min. 19%. 2: Mål op hvor meget foder dine høns spiser i gennemsnit om dagen (måske kan de ikke lide foderet – de skal spise ca. 120-140 gram pr. høne pr. dag). 3: Suppler dit foder med proteinboost. 4: Sørg for at der er god underholdning i din hønsegård – kun fantasien sætter grænser. 5: Du kan sprøjte dine høns med anti-pickingspray, og sårbehandle dine høns med Poultry Stockholm Tar. Har du høns som er særligt hårdt ramt, skal du holde øje med hendes generelle trivsel, og isolering fra flokken kan være nødvendigt. I meget slemme tilfælde, skal man overveje, at fjerne den smukkeste høne fra flokken.

Er dine høns ved at være færdige med at lægge æg?

Høns har X antal æg i sig – og når de er omkring 2 år gamle, er det meget normalt, at kvaliteten på æggene er aftagende. Er æggeskallen begyndt at blive tynd? Går blommen i stykker, når du skal lave spejlæg? Og lægger dine høns nogle gange, æg uden skal? Det er typiske tegn på, at dine høns er ved at stoppe med at lægge æg.

Hvordan får du dine høns i gang med at lægge æg igen?

Du skal sikre dig, at de spiser tilstrækkeligt med æglægningsfoder som nævnt ovenfor, og det kan være nødvendigt, at stoppe med at forkæle dine høns i en periode. Et kompromis kan være, at du venter med at forkæle dine høns til sidst på eftermiddagen. Du kan supplerer dit hønsefoder med vores ‘Proteinboost’ – denne blanding har et højt indhold af rå-protein, og er en hønsefoder, som hønsene rigtig godt kan lide.